Hjem

Tanjas univers

De nyeste nyheder!

 

Den 24. februar 2016 kl. 11:17 -:- Lytter til: Robin William - Radio -:- Humør: trægt

 

Så er der blevet tilføjet endnu 10 kapitler. Puha!

 

- Tanja

 

Den 23. februar 2016 kl. 11:06 -:- Lytter til: James Horner - Braveheart -:- Humør: effektivt

 

Så er der kommet til pdf-filer ind på Babybjørns side. Jeg advarer på forhånd. Jeg har ikke redigeret og tjekket for stavefejl og manglende kommaer. Håber allligevel på go' læsning til jer der ønsker at se World of Warcraft fra et historie synspunkt. Total fordansket, men hvad det var ligesom pointen, eftersom spillet er på engelsk.

 

- Tanja

 

Den 12. september 2015 kl. 9:13 -:- Lytter til: Bastille - pompeii -:- Humør: Ugidelig

 

-:Nyheder:-

 

Jeg arbejder stadigvæk på at få alt det ind på hjemmesiden jeg gerne vil have. Det seneste er DIY (Do It Yourself). Jeg har heller ikke smidt noget ind på Babybjørn endnu, fordi billederne er væk og jeg skal lige tage mig sammen til at tage nogle nye.

 

-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-

 

Jeg er også blevet mere fokuseret på at få udgivet mine skriverier og er ved at lave et følgebrev som skal med den indsendte historie. Jeg tror jeg poster den her, når den engang er færdig så kan der gives en idé om hvad jeg har skrevet om.

 

Hvis (selv håber jeg på når) et forlag tager imod tilbuddet og gør mig til forfatter - kan det være at hjemmesiden endnu engang får en overhaling. Al det personlige forsvinder og bliver i stedet dedikeret til mit forfatterskab.

 

Jeg har nogle idéer til lidt ekstra som kan komme på en hjemmeside. Ting som forslået musikliste, billeder af figurerne og deres hjem lavet i The Sims 4. Det er også noget jeg arbejder på.

 

Jeg har læst stolpe op og stolpe ned om at skrive og blive forfatter. Jeg prøver at forberede mig på alt det jeg skal kunne når (<--Uhhhh!) det bliver til en virkelighed. Lige nu er drømmen fuldtidsforfatter, men det vil tiden vise om er realistisk. Eftersom det ikke lige er mainstream jeg skriver sker det nok aldrig, men jeg kan også nøjes med mindre.

 

Grunden til at jeg også har været så lang tid om at få fingeren ud, er at jeg selv har skulle være sikker på mine intentioner. Jeg elsker at skrive, men det betyder ikke at man behøver at få det udgivet. Er det, det næste logiske skridt eller prøver jeg at imponere mig selv eller andre?

Jeg er kommet frem til at jeg ønsker at dele mine historier og selvfølgelig ønsker jeg at folk synes det er gode historier. Jeg ønsker at nogen skal synes, som jeg selv synes om andre forfatter, hvor jeg undres over hvor de får deres gode idéer fra. Når de formår at overraske mig i den retning deres historier tager og hvor tæt knyttet man bliver til de figurer de gengiver. Især det sidste er det, der altid får mig til at tøve med at begynde at læse en ny bog. At investere så meget i figuren, lære dem at kende, skulle dele deres smerte og glæde. Det kan godt være hårdt.

Det er det jeg ønsker at give til andre. Jeg ønsker at de skal elsker mine figurer og deres historier lige så meget som jeg.

 

-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-

 

Ferien har været hårdere end at være på arbejde. Den har efterladt mig desperat og klar til ændringer i mit liv som ikke er realistiske.

Jeg ved godt at man skal drømme stort, men huslejen skal stadigvæk kunne betales.

 

Måske er det også på grund af nedskæringer på arbejdet som har fået mig til at tænke, "Hvad nu hvis .... Jeg ikke havde et fuldtidsjob? ..... Blev fuldtidsforfatter? ... Vandt i lotto og aldrig behøvedet at lave andet end at skrive?

 

Jeg har været så desperat at jeg var lige ved at starte på lotto på nettet. Man kan ikke vinde med mindre man spiller, men synes alligevel at det er lidt desperat. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af hvordan lotto virker og selv efter at have læst på det - giver det stadigvæk ikke mening i mit hoved.

 

Jeg har også fået afsluttet et par DIY projekter, eller er meget tæt på i hvert fald. Mit urtebræt er helt færdigt og i brug. Jeg havde bare ikke taget højde for at jeg ingen grønne fingre har. Purløgen er allerede død - lige nu har jeg kun en levende persille og mynte.

Jeg er også i gang med et projekt som går ud på at lave et K og T på hver sit bræt, med søm. Så bliver det negative område (altså ikke T'et og K'et) fyldt med tråd på kryds og tværs. som giver en flot effekt når baggrunden er klar blå og tråden er hvid. Jeg mangler kun at få tråden på - så er jeg færdig.

 

Ud over det, er der blevet hængt et stykke trærod (som normalt skal i akvarier) på væggen over fjernsynet. Et vegansk alternativ til et dyretrofæ. Det grinte damen, der slogte mig træet, og jeg lidt over. Jeg har bestilt lyset der skal hænge på rødderne, men det er endnu ikke kommet, så der er jeg heller ikke helt færdig.

 

Jeg skal nok komme nogle billeder på når jeg kommer til det.

 

Ferien har også efterladt mig med 4 kg mere end da jeg startede ferien. Det overraskede mig meget og jeg tager nu konsekvenserne af det. Jeg har besluttet ikke at spise mere sukker og dårlige kulhydrater indtil jeg har nået mit mål med mit vægt tab, som er det sted mellem 65-60 kg. Der er en del vej endnu, men jeg håber at ved næste tjek på vægten er jeg i det mindste kommet af med de fire kg igen så jeg kan starte ved status quo. Det må tiden jo vise.

 

-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-

 

Ud over det er jeg også kommet med på facebook. Jeg har endnu ikek fundet helt ud af hvad jeg skal bruge det til, så lige nu bliver det kun brugt til at følge med i mine venner og families liv og det har da gjort det nemmere at følge med i hvad der rør sig.

 

Jeg har også lavet en profil på fyldepennen.dk som er et sted hvor man kan vise hvad man har skrevet.

Jeg vil indrømme er jeg er en smule skuffet over det. Jeg troede at var top professionelt men kommentarene - som jeg gerne ville have skulle være konstruktivt kritiske, er mere personlige meninger, så som "Ej et godt digt, det kan jeg godt relatere til". Jeg kom mest på for at se om jeg kunne lære noget mere og bliver bedre til at skrive, men det tror jeg ikke sker på fyldepennen. De har dog nogle udfordringer med at skrive en historie eller lignende under nogle særlige vilkår såsom kun 100 ord, eller at man skal vælge 5 ord i en liste som skal optråde i ens historie. Jeg kan godt lide sådan nogle restriktioner. Det er en udfordring og gør det sjovt at se hvad man kan forme ud af det.

 

Så tror jeg også at min hjerne er blevet tømt for alt hvad der rør sig i mig lige for tiden. Egentlig håber jeg at hjemmesiden snart skal bruges til noget helt andet, men eftersom at jeg endnu ikke har sendt min første historie ind sker der i hvert fald ikke noget indtil da.

 

- Tanja

 

Den 19. juni 2015 kl. 10:33 -:- Lytter til: Guru Josh project - Infinity -:- Humør: Hyper

 

-:Nyheder:-

 

Så er jeg tilbage, uden helt at have nogen planer for hvad jeg vil skrive, så nu må vi se hvor meget jeg kommer til at rode rundt i det.

 

Af spændende nyheder har jeg ikke rigtig noget. Små kedelige nyheder - ORK! masser! For det første: Hvad skal man stille op når ens mor rækker fuckfinger af en? Hun troede jeg løj for hende og gav mig fingeren og da jeg så senere sendte beviset for at jeg talte sandt gik hun mere op i at jeg skrev "række finger af mig" i stedet for "pege finger af mig". Undskyld mig - men har du nogensinde hørt om at pege fuckfinger af nogen? Nej? Det har jeg heller ikke, men det siger min mor er det rigtige udtryk. Så hvem er jeg at sige noget andet, men jeg kunne nu godt tænke mig at hun fremskaffede beviser for sin påstand. Ellers peger jeg bare fuckfinger af hende.

 

Jeg er begyndt at læse en bog! Ikke at der er noget specielt i det. Jeg læser ofte, men selvom denne mobbedreng er på over 1000 sider sluger jeg den råt. Det er lang tid siden at jeg har haft en historie mellem hænderne som jeg har haft så svært ved at slippe. Jeg er også helt glad for at der er en 2'er som er oppe på lige så mange sider. Udover det kunne jeg sagtens se denne bog blive en skidego' film. Jeg har også hørt en lille fugl synge om at der er ved at blive set på det. Forresten, hvis nogen er til sci-fi//post-apocalypic historier vil jeg varmt anbefale Justin Cronin's "Den første". Dæn æ go fin.

 

Ehem... hvad mere? Hva mere? Uhh, måske overdrev jeg da jeg sagde at jeg havde masser af ubetydelige og ikke-spændende nyheder.

 

Måske er der llige en enkelt tilbage. Jeg har endnu ikke fået set sæson 5 af Game og Thrones og de snakker ikke om andet på arbejdet, men nu har sidste afsnit været der, så nu skal jeg bare have Kasper med på idéen og så skal der sovses Game of Thrones i hele dage. Jeg glæder mig som en tørlagt rapand der lige har fundet en vandpyt.

 

Kan jeg komme på andet? Tæmpe tæmpe tæmpe. Nej ikke det der ligner.

 

Ikke andet end jeg gerne vil sige at på et tidspunkt bliver det mere regelmæssigt jeg skriver. Jeg kunne også godt tænke mig, regelmæssigt, at give et afsnit Babybjørn, Mewsik eller DIY, så der også sker noget andet på siden end mine åndssvage små udbrud.

 

- Tanja

 

 

Copyright 2015 Tanja M. Andersen